onsdag den 23. december 2009

Glædelig jul.

Rigtig glædelig jul til alle :-)

Det har været et hurtigt overstået år, i år.

Jeg blev færdig som sygeplejerske, og arbejder nu for livet løs, Luka startede rigtig op med agilityen, og elsker det.. Han kommer til at starte sine første agilitystævner til foråret. Hektor er i klasse 2, og der bliver vi et godt stykke tid ;)

Endnu engang bliver blogggen opdateret i en sen og stille nattevagt, og jeg forsøger i det nye år at opdatere bloggen hyppigere :-)

Glæder mig til det nye år... Ikke mindst med træningen af Luka, og Hektor. Men Rasmus og jeg skal bygge hus til efteråret, så det bliver spændende.

Rigtig glædelig jul og godt nytår ;-)

torsdag den 17. september 2009

Hallo igen..

Sidder her i en stille nattevagt, og tænker... Nu er det da på tide at opdatere bloggen...

Kan ikke huske alt det, jeg og hundene har oplevet. Men Hektor og Luka har det fantastisk, Luka er vild og fræk som altid, og Hektor er min dejlige kælne og artige dreng. De er bare fantastiske de hunde, har begge egenskaber jeg rigtig godt kan li, og jeg værdsætter at de er så forskellige.

Vi har ikke været til mange stævner i løbet af sommeren, da jeg er blevet færdiguddannet som sygeplejerske, og derfor er startet fuldtidsjob. Dette er meget af min tid og energi gået med.
Men lidt er det da blevet til med Hektor og jeg.. Ikke mindst Jutlandia cup, sikke en hyggelig uge, hvor Hektor var en engel, og hvor jeg arbejdede med at løbe hurtigere.. Det gik efterhånden bedre, som ugen skred frem (mener jeg selv)... Vi er nu i klasse 2 både i agility og spring...

Luka er startet til agility i KAF. Han har krudt i røven, og er meget begejstret for agilityen, og i det hele taget, for at arbejde.
Luka viser også til træning, at mine to dejlige hunde er meget forskellige, og at jeg skal nok få en masse udfordringer med vores træning.
Luka er meget teen-ager agtig, så vores første stævne bliver først til foråret (hvis ikke senere), selvom han må starte stævner fra November. Dette regner vi dog ikke med at være noget nær klar til.

Både Hektor og Lukas udendørs træning stopper snart for vinteren, men vi håber på træning i ridehus vinteren over...

Endvidere passer vi Lukas lillebror Qato i denne uge, da Lene er til VM. Så meget af dagen går med at Luka og Qato leger fangeleg, og "Giv-mig-mit-legetøj- tilbage", mens Hektor render efter dem, og skælder ud, når de er for unghunde agtige. De er meget underholdende.. :-)

søndag den 17. maj 2009

Endelig en opdatering...

Puha, hvor er det længe siden at jeg har fået skrevet på bloggen, kan jo slet ikke huske hvad jeg og hundene har lavet..

Vi har fået trænet en del siden sidst, så meget som jeg nu har kunnet, da jeg er i gang med min bachelor opgave... Tænk at jeg snart er sygeplejerske..

Luka har været til udstilling i Aalborg, jeg og Luka kørte den lange vej sammen med kennel Shenaja, en rigtig hyggelig dag. Dog var dommeren ikke helt vild med Luka, det blev til en 2 præmie. Men vi gør det bedre næste gang. Vi mødte Lukas kuldbror Buster, hyggeligt.

Luka har gået til lydighed i foråret, og vi skulle d. 10 maj op til begynder LP1 prøven, han har været dejlig at træne med, men Luka er altså en hund med krudt bag i, så vi mangler en del træning endnu. Vi skulle op som hund nr 2, og jeg var selvfølgelig nervøs.. Luka var i bund og grund sød, selvom jeg var noget utilfreds da vi var færdige. Jeg havde svært ved at få hans opmærksomhed, Luka var nemlig noget forelsket i Nanna og hendes søde sheltier der sad ude på sidelinjen.. Men resultatet var noget bedre end jeg havde regnet med. Det blev til en 2 præmie, blot 3 point fra 1 præmien. Det havde jeg ikke forventet. Så jeg var stolt af min lille frække Luka.
Det var en super hyggelig dag.

Hektor og jeg har været til vores første officielle udendørs agility stævne, det gik faktisk rigtig godt. To fejlfrie løb, i sp1 og ag åben. Det var nogle ok løb, Hektor gjorde lige præcis som jeg sagde, så er det bare et problem når ejeren, mig, er lidt for tung bagi, og løber lidt for langsomt. Men det skal jeg nok arbejde med :-) Det vigtigste var at i alle 4 løb havde vi ikke en eneste slalom fejl, en succes for os... Det var en dejlig dag, men godt vejr, og søde mennesker omkring os. Tak til Lene fordi jeg måtte sidde i hendes telt, det var smaddet hyggeligt.


Foto: Vicky Bjerring



Hektor og jeg er endvidere i fuld gang med agility træningen, og ser frem til en masse stævner.
Luka holder lydighedspause, og er i stedet så småt begyndt på agilityen..

Vi har et par gange trænet lydighed med Nanna og hendes to sheltie tøser og Vicky, der har sheltierne Zimba og Dooby. Hyggelige dage, med godt selskab, og glade hunde. Sidst vi trænede var i min have, og vi fik hundene til at sidde stille i to sek. så Vicky kunne nå at forogtafere hundene.

Puha en lang smørre, må helle få opdatert bloggen noget oftere :-)

Foto: Vicky Bjerring

onsdag den 15. april 2009

Lillebror på besøg og Luka's fødselsdag





I påsken passede vi Qato, som er Luka's lillebror..
Lene som ejer Qato var i Sverige, til et agility stævne, og vi havde fået lov til at passe lille Qato.
Hundene hyggede sig gevaldigt alle dagene, og de var allesammen helt flade om aftenen, sådan var de alle dagene.
Vi fik ikke lov til at sove længe om morgenen, for Qato gav os en masse morgen kys, og ville gerne ud og lege. Men det var rigtig hyggeligt at passe ham, og han er bare en dejlig hvalp...


I dag d. 15 April bliver Luka 1 år.. Hurra..
Hvor er tiden bare gået stærkt, han har udviklet sig til en rigtig fantastisk hund, han er altid frisk på sjov og ballade. Og elsker at lege med Hektor.
Vi går lige nu til lydighed i Albertslund, og jeg synes han klarer den rigtig fint. Han er dog meget aktiv, han er dog samtidig meget lærenem. Han er en rigtig dejlig hund.
Vi er også så småt begyndt på lidt agility træning, og han er MEGET begejstret når vi træner, det bliver spændende at se hans videre udvikling.

søndag den 12. april 2009

Anita Axelson kursus i påsken

Foto: Gitte Hoffmeister

Jeg og Hektor havde været så heldige, at vi havde fået lov til at deltage på et to dages kursus, med den svenske agility instruktør Anita Axelson, som Gitte Hoffmeister havde arrangeret.

Og jeg havde glædet mig. Nu er det ingen hemmelighed, at Hektor og jeg stadig er grønne indenfor agilityen, så jeg havde glædet mig til at lære nye handlingsmetoder, og se hvordan det hele ville fungere sammen med Hektor.

Jeg havde lidt problemer med det svenske sprog, og det tager meget energi, at skulle koncentrere sig om at forstå hvad Anita sagde. Men det gik heldigvis alligevel, for det var et rigtig godt kursus, hvor jeg og Hektor fik lært en masse. Dejligt at prøve kræfter med Greg Derrett's handlingssystem, samt få et indblik i hvor jeg skal placere mig i forhold til Hektor, og bevæge mig på banen.

Endvidere fik vi lavet nogle motivations øvelser, hvor mit ellers generte jeg, blev sat på en lille prøve, da vi skulle stjæle belønningen/legetøjet fra hunden, og opføre os ovenud glad og begejstret over at få fat i dette, det var god træning for mig også...

To super gode dage, med hyggeligt selvskab. Dejligt at vi fik muligheden for at komme med på dette kursus...

mandag den 23. marts 2009

Sheltie udstilling i Ørbæk..

Lørdag d. 21 drog Lene og jeg afsted til Fyn. Vi skulle til sheltie klubbens 15 års jubilæums udstilling, og jeg skulle udstille Luka i junior klassen. Lene der ejer Luka´s lillebror Qato, skulle udstille Qato i baby klassen.
Vi kom afsted i god til, og vi fik slået os ned i hallen, sammen med kennel Shenaja. Dejligt med godt selskab, når man sidder der en hel dag.
Qato og Lene var de første der skulle ind i ringen, de klarede det rigtig godt, Qato fik SL (særdeles lovende) og blev 2. bedste baby han. Stort tillykke til dem.
I får lige et billede af flotte Qato:















Qato´s kuldsøster Dido, skulle udstilles i baby klasse tæver. Hun endte med at blive BIR baby, super flot.
Jeg og Luka skulle op mod 14 andre han hunde i junior klassen, og jeg var som sædvanlig nervøs, heldigvis gik det bedre end vores sidste udstilling, Luka opførte sig ikke som en kænguru, men gik i stedet pænt hos mig, dog med lidt for høj hale....
Dog kunne jeg mærke at dommeren i søndags rigtig godt kunne lide Luka, men han var rigtig ked af hans hale, der svingede kækt over ryggen.
Vi endte med en 1 præmie, og en super god kritik, eneste negative var hans hale. Så det må vi arbejde på.
Da vi skulle ind igen, for den endelige præmiering, endte vi på en 4 plads... Sikke en overraskelse. At blive nr. 4 i blandt 14 hunde, jeg var vildt glad og stolt over min flotte Luka.


Resten af dagen gik med en masse hygge, og snak. Det er altid hyggeligt at sidde sammen med Jeanette, Charlotte og Niels fra kennel Shenaja, og dejligt med Jeanettes hjælp inden man skal ind i ringen..

Lene og jeg havde og toxy og Hektor med, og de var så søde og eksemplariske, tror også de hyggede sig, med masser af opmærksomhed, og gå ture ind i mellem. Tror dog at min dejlige Hektor glæder sig til agility stævnerne, så det også handler lidt om ham. :-) Alt i alt var det en super hyggelig dag, med godt selskab og flotte hunde. En super god dag.

Her er et lille billede af Qato og Hektor, der lige skal se om de går glip af noget..



Sætter lige en lille video ind, fra da Luka og jeg var i ringen.. Dejligt at se sig selv på video, så jeg kan rette alle mine fejl..

fredag den 20. marts 2009





Onsdag i denne uge var vi ude hos Bitta Wøhliche. Jeg og Luka skulle ud og have en time i handling/ringtræning, inden vores udstilling på lørdag.
Bitta er utrolig god til at forklare mig hvad jeg skal gøre og hvordan Luka og jeg skal gå mm. Hun har mange års erfaring, og hun ved hvad hun snakker om.

Vi fik gennemgået hvad der skal ske under en udstilling, og jeg fik et bedre indblik i hvad jeg skal foretage mig når vi er i ilden :-).. Bitta er Lenes kusine, og Lene, Qato og Toxy var med ude hos Bitta, og hyggede sig i mens, og tog billeder.. Det var en super hyggelig eftermiddag, og Luka var dejlig træt da vi kom hjem igen..


Torsdag havde jeg og hundene en træningsdate med Nanna og hendes sheltie tøser Sydney og Alfa, samt Vicky og hendes drenge Dooby og Zimba. Vi trænede lydighed, lidt tricks og ringtræning ude hos Nanna. Det var rigtig sjovt at se de 6 sheltier løbe rundt og hygge sig.. Selvom der var lidt tvivl om hvem der bestemte.:-) En god eftermiddag.

Til aften kørte jeg og hundene hjem til Lene, for der ville Charlotte (Buddy) hjælpe os med at få klippet ører og ben på Qato og Luka, så de er klar til udstillingen på lørdag. Hundene fik også leget lidt, mens vi tobenede fik the og kage, mums.. Dejlig aften.

søndag den 15. marts 2009

Hygge søndag

Det har været en rigtig hyggelig søndag i dag. Luka og jeg startede dagen med lydighedstræning i Albertslund. Det er et super godt hold vi er kommet på, og der er næsten kun sheltier på holdet, det er super hyggeligt.
Vi har været der 2 gange, og Luka elsker det. Han er virkelig koncentreret, og jeg synes han klarer det rigtig godt. Vi ser frem til vores søndage, hvor vi skal ud og træne :-)

Resten af søndagen gik med søndagshygge.

Ny blog!

Velkommen..

Her er vores nye blog. Der vil stå lidt om mine sheltier Hektor og Luka´s oplevelser i hverdagen.